Lan-Com A/S er i dag et projekt/udviklings/systemhus med speciale i netværkskabling. Vi følger meget nøje installationsmarkedet for projekter og byder på alle typer netværksprojekter. Der er ingen projekter, som er for små og der er ingen projekter, der er for store. Projekterne tilbydes som regel i tæt samarbejde med vores kunder (El-installationsvirksomheder). Ofte sender vores kunder udbudsmaterialet fra den rådgivende ingeniør til os. Vi gennemlæser projektet og tilbyder nøjagtigt de produkter, som er beskrevet i udbudsmaterialet – det giver den sikkerhed for vores kunder, at det kabelsystem som de går ind med overholder udbudsmaterialer, så der ikke kommer overraskelser senere hen. Ofte kommer vi med gode alternativer til glæde for alle.
Vores hovedbeskæftigelse er salg, udvikling, projektering og rådgivning af tele- og datainstallationer - kobber som fiberbaseret. Vi bor i Smørum, hvor vi har vores administration samt vores lager med mere end 1000 varenumre.
Vores kundegrupper er El-installationsvirksomheder, industrien, IT firmaer, system integratorer, grossister samt teleselskaber.
I 2009 startede Lan-Com A/S sin første produktion af dataskabe. Alle netværks skabe var tilpasset det danske marked ud fra de krav og ønsker fra danske el installatører og slutkunder.
I 2012 introducerede vi et komplet leveringsprogram indenfor tele og alarmkabler - De kendte PTH, PTSH og PTKH kabler til alarm og sikring.
I 2013 Valgte vi at udvikle vores eget kobber Kabelsystem GIGA-LAN samt vores eget Fiber Optiske Kabelsystem LAN-OPTIC. Begge kabelsystemer er designet ud fra de krav som danske Rådgivende Ingeniørvirksomheder stiller i deres udbudsmaterialer samt de krav som danske El-installationsvirksomheder har. Ligeledes har performance og pris været en afgørende faktor.
Således kan vi i dag tilbyde komplette IT infrastruktur løsninger med op til 25 års garantiordning.
Lan-Com A/S er i dag Danmarks største speciel udbyder af kabelsystemer med en vækst på over 40% om året. Vi har de sidste 36 måneder vundet mange af de allerstørste og prestigefyldte projekter i Danmark.
Af andre produkter som Lan-Com A/S distribuerer kan nævnes Fluke Networks hvor vi har opnået Guld Partner status. Det er os en glæde, at vi til vores kunder kan tilbyde markedets bedste løsninger inden for test af kobber og fiber systemer.