Nyt Kabelsystem fra Lan-Com A/S

Lan-Com A/S i Smørum introducerer nyt revolutionerende IT kabelsystem, som er specielt designet til datacentre, mindre virksomheder, forretninger, håndværksmestre, private hjem og mange andre formål.

Navnet er ”GIGA-LAN Zone”. Det er et kategori 6 U-UTP Kabelsystem, hvor kablet kun har en diameter på 3,50 mm mod de traditionelle kat 6 U-UTP kabler som har næsten den dobbelte diameter. Det giver en række fordele som ikke tidligere er set på det danske marked.

For det første sparer det plads i føringsveje. Som regel er der altid pladstrængsel i føringsveje – det være sig i gamle installationer, men ofte også i nye. Tit er der slet ikke plads til udvidelser i føringsvejene, selvom EN standarden lægger op til, at føringsveje kun skal fyldes 50% op.

Med det nye kat 6 Zone kabel kan der lige pludselig være dobbelt så mange kabler i føringsvejene. Kabelkanaler og kabelbakker udgør en meget stor del af den samlede nypris for en datainstallation og med det nye Zone Kabel System kan en del af denne udgift spares væk.

Et tyndt og mere fleksibelt kabel er også betydeligt nemmere at installere og det sparer dermed også tid og penge for den enkelte installatør. Da der er mindre kobber i kablet er det også billigere end de traditionelle kat 6 kabler.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Hvordan kan det lade sig gøre at lave et kategori 6 U-UTP kabel med samme data som et almindeligt kabel og kan vi nu være sikre på, at man kan køre 1 GBPS Ethernet på det? Vil mange nok spørge.

Det har heller ikke været nemt at konstruere - Det har taget Lan-Com og deres samarbejdspartner mere end 1 år at komme til dette resultat. Kablet er et 4 pars kabel, hvor hver leder er AWG28. Det har samme specifikationer som et almindeligt Kat 6 kabel, hvad angår NEXT, FEXT Return los, impedans OSV. Dog har kablet en større dæmpning, hvilket gør, at den maksimale længde (PL) er 60 m. Langt de fleste installationer, og især datacentre, mindre virksomheder, forretninger og private hjem er under 60 m og kabelsystemet kan derfor anvendes rigtigt mange steder.

Nye RJ45 Jack

For at kunne terminere det nye kabel kræves der ligeledes en ny RJ45 Jack med skæreklemmer, der kan håndtere AWG 28 ledere. Dette er naturligvis også en del af det nye kabelsystem. Alle andre komponenter til systemet er de samme som det traditionelle kabelsystem. DVS Patch Paneler, udtag samt Patch Kabler.

Om Lan-Com A/S

Lan-Com A/S er en specialist virksomhed, som udelukkende beskæftiger sig med datakabling og har leveret kabelsystemer til danske El-installatører gennem de sidste 27 år.

Lan-Com A/S, der er stiftet i 1991 har udviklet sit eget OEM kabelsystem ved navn GIGA-LAN. Komponenterne er produceret på fabrikker rundt omkring i verden. Lan-Com A/S har de sidste mange år leveret kabelsystemer til de helt store prestige byggerier samt et utal af små og mellemstore installationer. Lan-Com har pt en årlig vækst på ca. 30%

Stort udvalg af produkter

Lan-Com A/S ligger til enhver tid inde med mere end 1000 forskellige produkter til netværks kabling. Alle produkter er nøje udvalgte, højeste kvalitet og tilpasset det danske installationsmarked

Projektgennemgang

Lan-Com A/S tilbyder projektgennemgang med udbud og specifikationer fra de rådgivende ingeniører. Vi finder produkter og tilbyder det så alt overholder det som den rådgivende ingeniør har foreskrevet. Ingen dårlige overraskelser når ordren er i hus og skal leveres.

Viden og service

Lan-Com A/S har beskæftiget sig med netværkskabling i mere end 32 år. Det har givet os en kæmpe viden inden for dette felt. Vi har selv designet de fleste af vores produkter, som vi sælger – derfor kender vi vores produkter ned til mindste detalje. Du kan altid ringe til os og få svar på dine spørgsmål

Stabilitet

Lan-Com A/S har eksisteret i mere end 32 år. Vi har aldrig haft røde tal på bundlinjen. Vi er rated i bedste betalingsklasse AAA af Bisnode. Det er din sikkerhed for at du også kan få Lan-Com`s produkter i morgen.

Seneste artikler

LAN-COM A/S introducer verdens mindste nyhed

Medie konvertering fra kobber til fiber har været kendt lige siden fiberkablernes begyndelse midt i 80´erne. Men...

Læs mere

Eksklusiv kampagne

Fluke Networks og Lan-Com A/S gentager den succesfulde kampagne fra efteråret

Læs mere

Hvad kendetegner et godt kabelsystem?

Efter at have solgt Kabelsystemer i mere end 33 år og sit eget Giga-Lan brand i 10 år, har Lan-Com A/S samlet en...

Læs mere

LAN-COM A/S har udviklet sit eget leveringsprogram inden for switch teknologi

Lan-Com A/S i Smørum har indgået en aftale med en af markedets helt store switch producenter. I Q4-2023 introducerer...

Læs mere