For at opnå et GIGA-LAN kabelsystem med garantiordning skal der være styr på en række formelle krav, inden certifikatet kan udstedes. Certificeringen dokumenterer, at installationen er udført korrekt og i overensstemmelse med de gældende standarder.
Uddannelse er første skridt mod certificering
Installationen skal udføres af en uddannet installatør. Mindst én person fra hvert installationsfirma skal have gennemført uddannelsen i installation af GIGA-LAN og LAN-OPTIC kabelsystemer. Uddannelsen gennemføres af LAN-COM A/S og skal være afsluttet, inden arbejdet påbegyndes.
Installationen skal udføres i henhold til LAN-COMs installationsguide, og alle nødvendige dokumenter skal udfyldes korrekt, før projektet kan certificeres.