Hvor tæt må strøm og data ligge?
DS’ anbefalinger sætter stadig retningen for moderne datakabling
Selvom det er mere end ti år siden, at Dansk Standard implementerede dele af EN 50174-2:2009, spiller anbefalingerne fortsat en central rolle i planlægningen af datainstallationer i Danmark. Kravene til afstand mellem data- og effektkabler er afgørende for både driftsstabilitet, signalintegritet og sikkerhed og bør indgå som et fast element i enhver projektering.
I dag bestemmes den nødvendige separationsafstand af fire faktorer: kabeltype, føringsvej samt antallet og effekten af de nærliggende strømkredse. Samspillet mellem disse parametre afgør, hvor tæt kablerne kan ligge uden risiko for forstyrrelser.
Klassificering og føringsvej
For at sikre ensartede krav er datakabler opdelt i fire klasser fra klasse A, der dækker ældre uskærmede kabler, til klasse D, hvor hvert kabelpar er individuelt skærmet. Jo bedre skærmning, desto tættere kan kablet placeres på strømførende installationer.
Føringsvejen har også stor betydning. En fuldt metallisk føringsvej kan reducere afstandskravet helt ned til 0 mm, mens ikke-metalliske føringsveje kræver større afstande. Derudover spiller Power Factor ind; et udtryk for, hvor mange 20 A-strømkredse der løber tæt på datakablerne. Flere strømkredse betyder højere elektromagnetisk belastning og dermed større afstand.
Et konkret eksempel
Et klasse B U-UTP Cat6-kabel monteret i en åben metallisk bakke sammen med fire 20 A-strømkredse kræver en beregnet afstand på 30 mm (75 mm × 0,40 = 30 mm). Eksemplet viser, hvordan beregningen afhænger af både kabeltype, føringsvej og effektforhold og hvorfor standarderne er vigtige i praksis.
Udviklingen i markedet
Mange installatører vælger i dag kabler med højere klassificering for at kunne reducere installationsomkostninger og frigøre plads i føringsvejene.
Derfor har LAN-COM udviklet GIGA-LAN Cat6A U-UTP (klasse C) og GIGA-LAN Cat6A U-FTP (klasse D) – kabler designet til at leve op til de skærpede DS-anbefalinger og samtidig levere maksimal ydeevne i moderne installationer.